Polk Audio Reserve 350 er en multifunktionel højttaler i den prisbelønnede Reserve-serie, som kan fungere både som en centerhøjttaler, der står på en hylde, eller som en On-Wall-højttaler. Det åbner op for at eksempelvis have fem højttalere til et ægte vægsystem til hjemmebiografen. Her finder vi nogle tekniske løsninger, som er baseret på deres Legend-serie. Deres egenudviklede ringradiator-diskant og Turbine-konen til mellemtoneområdet giver en meget detaljeret og afbalanceret lyd. Diskanten arbejder så højt op i frekvensområdet, at man kan Hi-Res Audio-certificere modellen. Følsomheden på 86.5 dB gør, at de gerne kræver en strømkraftig og især vellydende forstærker for at vise deres bedste sider.
- Reserve-seriens multifunktionelle højttaler - en såkaldt LCR-løsning (Left, Center, Right)
- 3-vejs konstruktion udstyret med fire 4" enheder med den egenudviklede Turbine-kone
- Teknik hentet fra den dyrere Legend-serie
- Eksemplarisk byggekvalitet med interne stag, som effektivt minimerer resonanser
- Stoffront med magnetfæste
- Lukket kabinet
- Sælges stykvis!
Reserve-serien
Amerikanske Polk Audio er en af de mere anerkendte højttalerproducenter fra den anden side af Atlanten. Man startede sin jagt efter den perfekte lyd i 1972, hvor selskabet blev grundlagt af Matthew Polk, George Klopfer og Sandy Gross. Meget er sket siden da, hvor man i de senere år har fulgt strømmen og lanceret smarte højttalere med Google Assistant og Amazon Alexa. Selvfølgelig har man et innovativt udvalg af klassiske højttalerserier, og her kommer Reserve-serien ind i billedet.
Uanset om du søger et mere diskret stereosystem eller et fuldblods hjemmebiografanlæg med højere krav til gengivelsen, vil Reserve-serien ikke skuffe dig.
Med inspiration fra Legend-serien
Man har hentet inspiration og meget af teknikken fra den dyrere Legend-serie. Deres egenudviklede ringradiator-diskant er stort set den samme, hvor forskellen ligger i de øvrige enheder samt at man er gået fra træfiner til en lidt enklere vinylfinish på kabinettet. Ligeledes er filterløsningerne ikke helt så påkostede, hvor man mangler deres SDA-teknik, som Legend har. Men disse faktorer har ført til, at man har fået prisniveauet markant ned, uden at gøre for store kompromisser på lydkvaliteten. At Reserve-serien mindst sagt er ekstremt prisværdig, behøver vi næppe påpege. Her taler vi om et lydbillede, der er velafbalanceret med en usædvanlig fin opløsning, samtidig med at højttalerne har masser af kraft og dynamik til at gøre både film og musik retfærdighed. Lyden grumser ikke sammen, men gengives naturligt, forudsat at optagelsen holder høj kvalitet. Et fund i klassen helt klart!
Banebrydende tekniske innovationer
I Reserve-serien finder vi nogle interessante tekniske løsninger. Deres "Pinnacle Ring Radiator" har en spids form på membranen, som sammen med en bølgeleder har en indvirkning på dens spredningsmønster, hvor man får en bredere sweet spot.
Til de lavfrekvente arbejdsområder har man udviklet Turbine-konen. Det er let at forstå baggrunden for navnet, for konen har virkelig en turbine-form. Groft sagt kan man sige, at mere masse giver en "trægere" konbevægelse, hvilket er bedre til basgengivelse, men er ødelæggende for mellemtoneområdet, hvor man ønsker mindre masse for en hurtigere konbevægelse. Det innovative med Turbine-konen er, at Polk har kombineret deres patenterede skumkerne med en støbt turbineform, der giver øget stivhed og bedre dæmpning uden at tilføje masse. Rent lydmæssigt oplever du en rig og dynamisk lyd med en forbløffende detaljeringsgrad.
Polk's egenudviklede X-Port eliminerer uønsket blæselyde, som skabes, når meget luft skal flyttes gennem basporten.
Power Port 2.0 er den nyeste version, som med en præcis afstemning til kabinettet giver en forvrængningsfri og ren gengivelse i basområdet. Desuden har X-Port et sæt af lukkede rør, der fungerer som absorbenter, specielt tilpasset til at forhindre uønskede resonanser fra kabinettet og portene. Kort sagt: renere basgengivelse samtidig med at turbulens og blæselyde minimeres.