Handelsbetingelser
Winn Scandinavia AB
Elementvägen 15
702 27 Örebro
Sverige
Organisationsnummer: 556792-9632
("Leverandøren")
Handlende med Leverandøren betegnes som "Køberen"
1. Aftalegrundlaget
1.1.
Disse handelsbetingelser gælder for enhver aftale om Leverandørens salg og levering af produkter og/eller tjenesteydelser til en kunde. Leverandørens ydelse i aftalen med Køberen kaldes herefter ”Leverancen”.
1.2.
Køberens angivelse af særlige vilkår for Leverancen anses ikke som en fravigelse af disse handelsbetingelser, medmindre Leverandøren udtrykkeligt og skriftligt har accepteret disse.
1.3
For at kunne bestille på brlelectronics.dk (“Sitet”) så skal du være fyldt 18 år. BRL Electronics accepterer ikke køb på kredit til personer under 18 år. BRL Electronics forbeholder sig ret til, i enkelte tilfælde, at afvise eller ændre i din bestilling (eksempelvis hvis du har opgivet forkerte personlige oplysninger og/eller hvis der er bemærkninger til betalingen).
2.1.
Aftale mellem Køberen og Leverandøren anses først for indgået, når Leverandøren har fremsendt ordrebekræftelse eller faktura herpå.
2.2.
Køberens eventuelle indsigelser mod fejl eller mangler i ordrebekræftelsens eller fakturaens indhold skal foreligge skriftligt og være Leverandøren i hænde senest 5 hverdage efter ordrebekræftelsens eller fakturaens dato.
2.3.
Har Køberen ikke inden for fristen gjort indsigelser mod ordrebekræftelsen eller fakturaen, anses aftale mellem Køberen og Leverandøren for indgået på de i ordrebekræftelsen eller fakturaen samt disse handelsbetingelsers angivne vilkår.
3. Leverandørens ydelser
3.1.
Varer, som Leverandøren sælger til Køberen, overholder dansk lovgivning på tidspunktet for levering.
4.1.
Leverandøren tager forbehold for udsolgte varer og eventuelle fejl i angivne priser.
4.2
Prismatch gælder både priser i fysiske butikker og i internetbutikker med varelager placeret i Danmark og fra firmaer med dansk CVR-nr.
4.3
Prismatch omfatter kun varer som er omfattet af danske regler for moms, told, garanti og forbrugerbeskyttelse.
4.4
Prismatch gælder ikke for varer, som andre kun udbyder til salg som specielle kø-, slag-, eller åbningstilbud, eller varer som er i et begrænset antal, ligesom Prismatch heller ikke gælder for specialfremstillede produkter, skaffevarer, bestillingsvarer eller udsolgte varer hos os. Prismatch gælder heller ikke engrossalg, konkurrencer, medlemstilbud eller individuelt forhandlede priser. Der prismatches heller ikke på medlemstilbud såsom fra en indkøbsforening, eller anden form betaling for at få adgang til tilbuddet, restpartier, ophørsudsalg, dagstilbud, timetilbud, begrænsede partier, demovarer, 2. sortering, varer med fabrikationsfejl mv.
Prisen eller tilbuddet skal være gældende, og kunne dokumenteres, i købsøjeblikket og være for 1 stk af varen (ikke "2 stk for xx kr”)
Varen skal være på lager hos den forhandler eller webshop der prismatches mod og være en vare som er på lager hos os og som fremgår på Siten.. Vi prismatcher ikke varer som vi ikke er lagerførende med og som udgangspunkt heller ikke varer som er udsolgt.
4.5
Prismatch kan ikke kombineres med andre rabatter.
4.6
Prismatch gælder ikke serviceydelser såsom montering, justering, levering, gavekort, porto og ekspedition mv.
4.7
Prismatch gælder kun privatkøb.
4.8
Vi tager forbehold for trykfejl hos konkurrenterne. Forbrugerens ufravigelige rettigheder efter lovgivningen berøres ikke af Prismatch, f.eks. i forhold til reklamationer.
5.1
Ved bestilling der gælder de priser som er angivet på siden (“Sitet”). Priserne er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms. Priserne er ikke inkluderet evt. betalings- eller fragtudgifter som angives separat.
5.2
Ved betalinger der samarbejder vi med Klarna. Aktuelle betalingsvilkår kan ses ved at klikke her. Spørgsmål vedr. Betalinger henvises til Klarna’s App her og/eller via Klarna’s Kundeservice på 69 91 88 81 eller på linket her. Du kan betale på de måder, der er angivet på webstedet. Læs mere om vores betalingsmetoder her. I tilfælde af fakturabetaling eller delbetaling kan BRL Electronics eller dets partnere foretage en kreditopgørelse. I så fald vil du blive informeret om dette. Leverandøren forbeholder sig retten til ikke altid at tilbyde alle betalingsmetoder, eller at ændre betalingsmetoden, hvis den du har valgt af en eller anden grund ikke virker på købstidspunktet. Bemærk venligst, at eventuelle begrænsninger for betalingsmuligheder er angivet på webstedet.
5.3. Køberen er uberettiget til at tilbageholde nogen del af købesummen som sikkerhed for opfyldelse af eventuelle modkrav vedrørende andre leverancer. En sådan tilbageholdelse vil være at betragte som væsentlig misligholdelse af Parternes aftale.
6. Levering6.1.
Levering anses for sket, når Leverancen er overgivet til Køberen eller dennes repræsentant, medmindre Køberen indgår aftale om levering med en fragtfører, som ikke er udbudt af Leverandøren, da levering i så tilfælde vil anses for sket ved overgivelse af Leverancen til denne fragtfører.
6.2.
Køberen ska dække fragtomkostninger for Leverancen.
6.3
Hvis pakker skal afhentes, så skal du gøre dette inden for den tid, der er angivet i meddelelsen. Pakker skal normalt afhentes personligt med gyldigt identifikations- og ordrenummer. Du modtager altid en besked, der viser, hvor og hvornår pakker skal afhentes. Underretning kan ske via e-mail, almindelig post og, hvis du har oplyst et mobilnummer, også via telefonopkald eller SMS. Hvis du ikke afhenter pakken, har BRL Electronics ret til at opkræve et administrationsgebyr på DKK 395, som forbliver på din faktura eller direkte betaling, efter at din ordre er blevet håndteret og krediteret af vores returafdeling.
6.4
Det er dit ansvar som modtager at kontrollere produktet og dets tilstand ved levering for at sikre, at pakken ikke har fået forsendelsesskader under levering. Enhver forsendelsesskade skal nægtes og rapporteres til den valgte speditør på stedet. Kontakt derefter BRL Electronics kundeservice, som vil tage sagen videre.
Ved hjemlevering skal du huske, at du selv er ansvarlig for at bringe produkterne ind i hjemmet, og at du skal være der for at modtage varerne for at undgå tyveri. Vi kan kræve identifikation inden aflevering af varerne.
7. Rettigheder7.1.
Køberen har reklamationsret i overensstemmelse med Købeloven og dansk rets regler i øvrigt. Reklamation skal være modtaget af Leverandøren skriftligt inden for rimelig tid efter Køberen konstaterede eller burde have konstateret manglen.
7.2.
Køberen er forbeholdt en fortrydelsesret på 60 dage fra dagen, hvor den fulde Leverance er leveret. Fortrydelsesretten løber fra den dag Leverancen leveres til Køberen eller tredjemand anvist af Køberen. Såfremt Køberen har bestilt flere varer i én ordre, begynder fortrydelsesfristen først at løbe, når Køberen får den sidst leverede vare i sin besiddelse.
7.3
I forbindelse med en bestilling på varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder, vil du modtage tydelig information herom. Hvis en vare er blevet forseglet, må du ikke bryde forseglingen, hvis du ønsker at kunne udnytte din fortrydelsesret. Fortrydelsesretten ophører derfor, når du bryder forseglingen. Fortrydelsesretten gælder heller ikke for specialfremstillede produkter, produkter vi har bestilt hjem, som normalt ikke findes i vores sortiment, in-ear høretelefoner (af hygiejniske årsager) eller afklippede/modificerede produkter (eksempelvis kabler på løbende meter).
7.4
Hvis du ønsker at fortryde købet, skal du inden fortrydelsesfristens udløb anmelde din returnering til BRL Electronics her.
7.5
Ved udnyttelse af fortrydelsesretten har du mulighed for at købe en returfragtseddel på www.brlelectronics.dk eller alternativt selv betale for returfragten. Du er ansvarlig for varens stand, efter du har modtaget varerne, samt under returforsendelsen. Produktet skal returneres inden for 30 dage fra den dato, hvor meddelelsen om udnyttelse af fortrydelsesretten er givet til BRL Electronics. Varen skal sendes godt emballeret, i god stand og for så vidt i original emballage (undgå at sætte mærkater direkte på den originale emballage!). Returnering skal ske til BRL Electronics i henhold til de metoder og instruktioner, der er specificeret på siden, som du kan finde her.
7.6
Returadresse til BRL Electronics:
Winn Scandinavia AB
Nastagatan 8
702 27 Örebro
Sverige
7.7. Såfremt Køberen ikke påberåber sig en mangel indenfor reklamationsfristen, mister Køberen sin ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende samt fremsætte krav i anledning af manglen.
7.8. Køberen kan hæve købet, hvis manglen ikke er afhjulpet af Leverandøren inden rimelig tid efter Køberens reklamation, idet Køberen dog inden ophævelsen skriftligt skal give Leverandøren en sidste frist for afhjælpning på ikke mindre end 14 dage.
7.9
BRL Electronics tilbagebetaler beløbet hurtigst muligt, dog senest inden for 14 dage fra den dato, BRL Electronics modtog din meddelelse om udnyttelse af fortrydelsesretten. BRL Electronics kan dog vente med tilbagebetalingen indtil BRL Electronics har modtaget varen eller Du har vist at varen er returneret, f.eks. gennem en afleveringskvittering. Tilbagebetalingen vil ske til dig via den betalingsmulighed, du har valgt, forudsat at intet andet er aftalt, eller at der er hindringer for en sådan tilbagebetaling.
7.8. Forbrugerkunder kan klage over en vare eller tjenesteydelse til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen.
Forbrugere med bopæl i et andet EU-land, skal klagen indgives på EU-Kommissionens online klageplatform: https://ec.europa.eu/consumers/odr/.
Leverandørens e-mail-adresse er: support@brl.se
8. GARANTI OG REKLAMATION8.1
Oplysninger om enhver garantiperiode og særlige garantibetingelser for hvert produkt kan findes på webstedet eller i disse vilkår og betingelser. Hvis der ikke gives specifik garanti, gælder 2 års garanti på alle produkter fra fakturadato (bortset fra batterier som har 6 måneders garanti og in-ear høretelefoner som har 1 års garanti). Garantien på varer omfatter kun originale fabrikationsfejl, og dermed ikke fejl, der opstår under eller efter en egen ændring af produktets funktion og udseende, såsom ombygning, opgradering eller anden konfiguration af produktet. Din købskvittering er gyldig som garantibevis.
For at en garantireparation eller garantiombytning kan godkendes, skal BRL Electronics eller leverandørens autoriserede værksted undersøge dit produkt. I tilfælde af at produktet ikke er berørt af en garantifejl, men en såkaldt håndteringsfejl (omfatter forkert indstillet produkt, skader som følge af uagtsomhed eller hvis der ikke kan konstateres fejl på produktet), vil produktet blive sendt retur til dig. Serviceværkstedet har herefter ret til at opkræve dig for undersøgelsesomkostninger samt forsendelses- og ekspeditionsgebyrer.
Hvis dit produkt er dækket af garanti og ikke kan repareres, vil produktet bliver ombyttet til et nyt eller tilsvarende produkt.
8.2
Reklamationsretten omfatter varer, der er defekte i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning. En kunde, der ønsker at påberåbe sig en fejl i en bestilt vare, skal kontakte BRL Electronics hurtigst muligt efter, at fejlen er opdaget via de kontaktoplysninger, der er angivet på Siden. Reklamation inden for to måneder efter, at du har opdaget fejlen, anses altid for at være indgivet rettidigt. Du har 3 års ret til at klage over varer købt på siden. Ved køb gennem en virksomhed har køber 2 års reklamationsret efter købeloven.
8.3
BRL Electronics er ansvarlig for returfragten for godkendte reklamationer.
8.4
Når den reklamerede vare er returneret og reklamationen er godkendt, vil BRL Electronics yde dig erstatning i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning. BRL Electronics tilstræber, at dette sker inden for 14 dage efter, at BRL Electronics har modtaget reklamationen, men det kan tage længere tid afhængig af produktets art. BRL Electronics forbeholder sig retten til at afvise en reklamation, hvis det viser sig, at produktet ikke er defekt i henhold til gældende forbrugerbeskyttelseslovgivning. Ved reklamationer følger BRL Electronics retningslinjer fra Forbrugerklagenævnet, se www.forbrug.dk.
9. Ansvar
9.1.
Leverandøren er ikke ansvarlig for indirekte tab – herunder drifts- eller avancetab eller tabt arbejdsfortjeneste.
10.1.
Ingen af Parterne er berettiget til erstatning i tilfælde af manglende opfyldelse af en forpligtelser, der ikke er en betalingsforpligtelse, såfremt dette skyldes force majeure.
10.2.
Force majeure foreligger, såfremt en Part forhindres i at opfylde aftalen som følge af pandemier, krig, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe, vulkanudbrud samt udbrudt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af parterne på tidspunktet for indgåelse af aftalen.
10.3.
I tilfælde af force majeure er Leverandøren berettiget til at annullere Leverancen eller en del heraf. Leverandøren kan også vælge at foretage Leverancen, når opfyldelseshindringen er ophørt.
11.1. I det omfang Leverandøren modtager almindelige personoplysninger fra Køberen som led i indsamlingen af relevante kundeoplysninger ("Personoplysningerne"), vil disse blive behandlet sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende dansk og EU-lovgivning, herunder persondataforordningen (EU) 2016/679 og databeskyttelsesloven.
11.2. Formålet med indsamlingen og behandlingen af Personoplysningerne er således at kunne levere den aftalte Leverance. Leverandøren må kun anvende Personoplysningerne til de formål, som de er indsamlet til.
11.3. Leverandøren anvender tredjeparter til behandling af alle eller dele af Personoplysningerne. Leverandøren har indgået databehandleraftaler med pågældende tredjeparter og garanterer dermed, at de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger overholdes.
11.4. Køberen kan til enhver tid henvende sig til Leverandøren for at få adgang til oplysninger om tredjeparterne, der behandler alle eller dele af Personoplysningerne.
11.5. Køberen kan til enhver tid læse mere om Leverandørens behandling af personoplysninger, samt hvilke rettigheder der tilfalder Køberen som datasubjekt, i Leverandørens privatlivspolitik.
12. Andre vilkår12.1. Leverandøren forbeholder sig ejendomsretten til Leverancen, indtil Køberens fulde betaling med tillæg af eventuelle renter er sket.
12.2. Såfremt handelsforholdet mellem Leverandøren og Køberen ikke er afsluttet, skal Køberen straks underette Leverandøren, hvis Køberen ændrer status som juridisk person, tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller frivillig likvidation.
13. Lovvalg og værneting13.1
Tvister skal primært løses ved konsensus efter drøftelse med Leverandørens kundeservice.
13.2 Hvis tvisten ikke kan løses efter aftale med Leverandørens kundeservice, kan du som kunde henvende dig til Forbrugerklagenævnet, som du kan finde mere information om på www.forbrug.dk. Du kan også indgive klager direkte online via Europa-Kommissionens platform for mægling i tvister, som du kan finde via følgende link http://ec.europa.eu/consumers/odr. Hvis du indgiver en klage via denne platform, videresendes din sag automatisk til det relevante nationalt ansvarlige tvistbilæggelsesorgan. Dette tvistbilæggelsesorgan kontakter os derefter og forsøger at løse tvisten uden domstolsindblanding. I tilfælde af en tvist følger BRL Electronics afgørelse fra Forbrugerklagenævnet eller tilsvarende tvistbilæggelsesorgan.
13.3. Parternes aftale er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret.
13.4. Enhver tvist mellem Parterne, der vedrører eller udspringer af denne aftale, skal endeligt og bindende afgøres ved de almene domstole i Danmark.
BRL Electronics 2022-11-20