Et stereosæt, der omdefinerer ordet "velspillende". Den imponerende forstærker Magnat MA900 er en fryd for både ører og øjne. Magnat og deres højttalerserie Signature lyder vanvittigt godt, hvor 607-modellen byder på en førsteklasses lyd. Et stereosæt for feinschmeckeren!
Magnat MA900R er en rørbestykket stereoforstærker med en lyd og pris, der skiller sig ud. Udseendemæssigt er MA 900 en hilsen til lillebror MR780, samtidig med at komponent- og lydkvaliteten er mere lig det, du finder i storebror MA1000. Tyske Magnat har længe forkælet os med deres generøse konstruktioner, hvor vi her bl.a. finder en rummelig og afskærmet toroidal-transformer. Udgangseffekten er virkelig ikke noget at spøge med. Vi lander på hele 2x130 Watt i 8 Ohm, hvilket lover, at MA900 kan drive et par virkelig sultne gulvhøjttalere. Komponentkvaliteten er gennemgående skyhøj i klassen, og det er meget let at blive forelsket i den musikalske gengivelse.
- Velklingende rørforstærker
- Dobbelt ECC81-rør giver en delikat og organisk klang
- Transistorbaseret udgangstrin, der leverer hele 2x130 Watt (8 Ohm) og 2x200 Watt (4 Ohm)
- Stream trådløst via Bluetooth 5.0 med støtte til Qualcomm aptX®HD
- Afskærmet chassis i metal med en børstet aluminiumfront og solide aluminiumsknapper
- RIAA-trin med støtte til MM og MC samt et subsonisk filter 16 Hz, 18 dB/oktav
- Letplaceret dybde på 316 mm (362 mm inkl. knapper og tilslutninger)
- Fjernbetjening medfølger
Den tyske Magnat blev grundlagt i 1973 og er i dag en del af den amerikanskejede koncern Audiovox. Fabrikken er repræsenteret i over 50 lande og har skabt sig et anerkendt navn for sine innovative og generøse konstruktioner.
Gennem årene har de nok mest skabt sig et anerkendt navn for deres giftige og innovative højttalerkonstruktioner, men at de besidder stor viden inden for elektronik er stereoforstærkeren MA900 et levende bevis på!
Styrke og dynamik
Forstærkeren MA900 placerer sig over MR780 og under MA1000. Funktionsmæssigt minder den mere om lillebror, men lydmæssigt minder den mere om storebror. Og det fører til, at vi kun kan konstatere, at dette er en utrolig prisværdig og velklingende konstruktion.
Man har i klassisk manér ikke sparet på opbygningen, tværtimod. Her finder vi en solid toroidal-transformer, der er afskærmet i chassiset for at have så lav forstyrrelse som muligt på de øvrige kredsløb. Konstruktionen er selvfølgelig diskret opbygget med udvalgte komponenter. Sammen med en dimensioneret kondensatorbank, der gør forstærkeren i stand til at presse hele 130 Watt ud i 8 Ohm og omkring 200 Watt i 4 Ohm. Forvent, at det spiller kontrolleret, dynamisk og med god punch. Vi ville absolut kalde MA900 en guldklump!
Magnat Signature 607 er et indlysende valg for dig, der ønsker en gulvhøjttaler, der både præsterer på toppen og smelter flot ind i hjemmet. Denne højttaler er en del af Signature 600-serien og kombinerer avanceret teknologi med et design, der appellerer til både øjne og ører. Med sin 4-vejs basreflekskonstruktion, dobbelte 6,5-tommer basenheder og Hi-Res-certificerede diskanter leverer Signature 607 en lydoplevelse, der imponerer både i stereo og som en del af et hjemmebiografsystem.
- 4-vejs gulvhøjttaler fra Magnats Signature-serie
- 200W RMS / 350W MAX
- 4-8 Ohm impedans
- 92 dB følsomhed (2.8V/1m)
- Frekvensområde: 25-52.000 Hz
- Hi-Res Audio-certificerede dobbelte diskanter
- Dobbelt Klippel-optimerede 6.5-tommer basenheder
- Anbefalet forstærkereffekt: >30W
- Luftstrømsoptimerede Airflex-porte
- Bi-wiring og bi-amping
- Elegant finish i mat hvid eller mat sort